FAQ

FAQ

Har du spørgsmål? Se om svaret findes herunder.

 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ på moderne dansk)

 

Q1 -Passer stikket i min telefon/tablet med jeres kabler?

Q2 -Hvor hurtigt afsender i pakker?

Q3 -Hvad er forsendelsesmulighederne?

Q4 -Hvilke betalingsmuligheder er der?

Q5 - Hvad er Adaptive Fast Charging?

Q6 -Hvad er Quick Charge?

Q7 -Hvad er Ladeeffekt og ladestrøm?

Q8 -Hvad dækker USB over?

Q9 -Hvad er Lightning?

Q9 -Hvad er Dash Charge?

 

Q1 Passer stikket i min telefon/tablet med jeres kabler?

 

Sandsynligvis. Vi fører 3 kabeltyper. Se herunder hvilken du skal vælge (klik på linket for billede):

 

Den lidt længere forklaring: LadeKabler.dk fører 3 typer af kabler: micro USB B (ofter blot kaldet micro USB), USB C og Lightning. De består alle af et standard USB A han stik i den ene ende, samt et af de tre typer i den anden.

De fleste android enheder anvender micro USB B, men nyere modeller bruger USB C. Skiftet fra micro til USB C er sket ca. 2017, men nogle fabrikanter har været tidligere ud, andre senere.

Apples produkter fra og med iPhone 5, iPod Touch (5. generation) og iPod Nano (7. generation), iPad (4. generation) og iPad Mini (1. generation) bruger lightning. Generelt kan man sige at alle Apple produkter siden oktober 2012 har brugt lightning.

 

 

Q2 Hvor hurtigt afsender i pakker?

 

Pakker vil som udgangspunkt senest blive afsendt dagen efter bestilling. Ofte vil vi også være i stand til at sende samme dag, hvilket vi dog ikke kan garantere. Dette er for atl holde udgifterne nede, også for kundernes skyld.

 

Q3 Hvad er forsendelsesmulighederne?

 

Vi sender med Post Nord (tidligere Post Danmark). Prisen afhænger af ordrens samlede vægt, samt den valgte forsendelsesform:

  • Brev: Leveringstid op til 5 hverdage
  • Quickbrev: Fremme næste hverdag (efter forsendelse)
  • Selvhenter (gratis): Efter aftale kan pakken afhentes på adressen Tingvej 4, 9575 Terndrup.

Prisen på forsendelsen vil fremgå når forsendelsestypen vælges

 

Q4 Hvad er betalingsmulighederne?

Vi tager imod Dankort over hjemmesiden og manuel betaling via MobilePay. Ved manuel betaling gennemføres handlen helt som normalt. MobilePay vælges som betaling ved check-out, og detaljerne vil fremgå af ordrebekræftelsen. Bemærk at ordren ikke vil blive behandlet inden overførslen er registreret. Pga. travlhed er det ikke sikkert at bekræftelsen for betalingsmodtagelsen vil blive sendt med det samme.

 

 

Q5 Hvad er Adaptive Fast Charging?

Adaptive Fast Charging er Samsungs teknologi til hurtigladning. Den er baseret på Qualcomms Quick Charge 2.0 teknologi (QC 2.0). Alle ladere der understøtter QC 2.0 kan bruges sammen med Samsungs Adaptive Fast Charging produkter.

 

Q6 Hvad er Quick Charge?

Quick Charge er en teknologi til hurtig opladning af enheder. Den er udviklet af firmaet Qualcomm, som producerer processorer til mange af de store mobil og tablet producenter. Hvis du hører navnet Snapdragon er det Qualcomm der står bag. Der findes forskellige versioner af Quick Charge teknologien:

  • Quick Charge 1.0: Lader ved 5V og 2 A, hvilket giver 10W. En normal USB lader ved 5V og 1A, hvilket kun giver 5W. Dvs. at den lader dobbelt så hurtigt. Dette skal tages med at gran salt, da enhedens batteristyring ikke altid tillader fuld ladeeffekt.
  • Quick Charge 2.0: Denne teknologi baserer sig på at laderen og telefonen kan komunikere sammen. Derved kan telefonen bede laderen om at hæve spændingen fra 5V til 9V. Samtidig sænker den ladestrømmen en smule, fra 2A (QC 1.0) til 1,67A. Da det er strømstyrken der er afgørende for hvor tykt ladekablet skal være, er dette et smart træk. Ladeeffekten bliver 15W. Igen skal det tages med et gran salt. I nogle tilfælde kan laderen justere spændingen op til 12V for endnu større ladeeffekt.
  • Quick Charge 3.0: Denne teknologi kan variere spændingen næsten trinløst, fra 3,6V til 20V. Ladeeffekten er ikke højere end ved QC 2.0, men virkningsgraden kan optimeres.

Quick Charge understøttes af de fleste større Android enheder fra, f.eks. Sony, LG, Samsung, Nokia, Asus, HP og HTC. Er du i tvivl kan du tage et kig på den oplader der er leveret med din enhed. Står der f.eks. "Output 9.0V, 1,67A" er der tale om en QC 2.0 lader.

 

Q7 Hvad er Ladeeffekt og ladestrøm?

Ladeeffekten er den hastighed hvormed batteriet tilføres energi. På samme måde som hastigheden i en bil kan angives som km/t, kan ladeeffekten angives som joule/sekund (eller "energi per sekund"). Joule/sekund kaldes også Watt. jo flere Watt ladeeffekten er på, des hurtigere kan der altså fyldes ny strøm på telefonen. Den maksimale ladeeffekt fra en lader kan findes ved at kigge på laderens output. Står der f.eks. "5.0V, 2A" betyder det at den maksimale ladeeffekt er 5,0Vx2,0A=10W.

Her er det vigtigt at bemærke ladestrømmen (som måles i Ampere, eller A). Hvis denne er højere end 1A stiller det krav til kablet. Større strøm kræver tykkere kabler, på samme måde som mere vand krævere tykkere vandrør. Alle kabler fra LadeKabler.dk understøtter opladning ved minimum 2,4A, så her behøver du ikke at bekymre dig. Bruges mindre kabler, vil ladetiden forøges, da energien vil gå tabt i kablets modstand.

 

Q8 Hvad dækker USB over?

USB er en forkortelse for Universal Serial Bus. Det er en standard for kabler, stik og kommunikationsprotokoller. USB findes i forskellige versioner, der godt kan være forvirrende at finde rundt i. Kort sagt kan man sige at versions nummeret (f.eks. USB 2.0) henviser til den hastighed hvormed data kan overføres, mens USB betegnelsen (f.eks. USB micro B eller USB C) henviser til stikkets udformning,

USB versionerne er:

  • USB 3.0 high-speed 4.86 Gbps, også kaldet SuperSpeed USB
  • USB 2.0 high-speed 480 Mbit/s
  • USB 1.0/1.1 full-speed 12 Mbit/s
  • USB 1.0/1.1 low-speed 1,5 Mbit/s

Alle kabler fra LadeKabler.dk understøtter USB 1.0 samt USB 2.0. USB 3.0 understøttes ikke. Dette skyldes at den højere hastighed disse understøtter kun sjældent anvendes, samt at mange enheder ikke supporterer det alligevel, da stikket er anderledes udformet. Den højere pris er ikke det værd for de fleste. Er du i tvivl om hvorvidt USB 2 er hurtigt nok til dig, er her et par eksempler på dataoverførselstider:

  • Samsung Galaxy S8, 5 minutters video i højeste kvalitet: ca. 30 sekunder
  • Samsung Galaxy S7, 100 billeder:ca. 6sekunder
  • Samme hastighed som Apples Lightning kabler.

USB 3 stik i computere kan genkendes på at de er blå indvendige.

De mest udbredte USB typer er:

  • USB A: Det helt normale USB stik der findes på computere og ladere. Udformet som et rektangel på ca. 11mmx4mm.
  • Micro USB B: Bruges på de fleste android enheder. Stikket er 6mm bredt og 2mm højt. Det er flladt i bunden og afrundede hjørner på oversiden. Se billeder øverst i FAQen.
  • USB C: Bruges på nyere android enheder. Den er kendetegnet ved at stikket kan vendes begge veje. Det er ca. samme størrelse som Micro USB B (6mmx2mm), men rektangulært med alle fire hjørner afrundede. Se billeder øverst i FAQen.

 

Q9 Hvad er Lightning?

Lightning er navnet på Apples proprietære stik til iPads og iPhones. At den er proprietær betyder at Apple ejer designet, og er de eneste der bruger det. Lightning er som udgangspunkt baseret på USB 2. Dvs. at datahastigheden er den samme som på USB 2. Stikkets udformning er dog markant anderledes. Se billeder øverst i FAQen.

 

Q10 Hvad er Dash Charge?

Dash Charge er en teknologi til hurtigladning, ligesom Quick Charge. Teknologien er proprietær, og ejes af det kinesiske OPPO. Det er dem der står bag telefonerne OnePlus, der oplever voksende popularitet. Siden deres model OnePlus 3 har de anvendt Dash Charge teknologien. Modsat Quick Charger ændrer Dash Charge ikke på spændingen, men tillader større ladestrøm, op til 4A.

 

Micro USB B
USB C
Lightning

Micro USB B

USB C

Lightning